Slaget ved Saule

Slaget ved Saule
Del af De Liviske Korstog
Kort over Terra Mariae i 1260, stedet for Slaget ved Saule er angivet.
Dato 22. september 1236 Sted Ukendt Resultat Overvældende Žemaitisk sejr
Parter
Žemaitija Storfyrstendømmet Litauen	Sværdbroderordenen Republikken Pskov Liver Letgallere
Ledere
Fyrst Vykintas Fyrst Mindaugas	ordensmesteren Volquin †
Styrke
4.000 til 5.000	3.000
Tab
Uvist	48–60 ridere dræbt 2700 døde

Slaget ved Saule (litauisk: Saulės mūšis ellerŠiaulių mūšis, tysk: Schlacht von Schaulen, lettisk: Saules kauja, estisk: Saule lahing) blev udkæmpet den 22. september 1236 mellem Sværdbroderordenen og de hedenske semgallere, litauere og ẑemaitijanere. Omkring 50-60 riddere blev dræbt, herunder ordensmesteren Volkwin; det var det første virkeligt betydningsfulde nederlag, ordenen havde lidt i det baltiske område^[1]. Sværdbroderordenen, som var den første katolske ridderorden oprettet i Baltikum, led et nederlag af så stort omfang, at den var tvunget til at slutte sig til den Tyske Orden i 1237. Slagets udfald fik kurlændere, semgallere og selere, der var baltiske stammer tidligere underkuede af Sværdbroderordenen, til at gøre opstand. 30 års sejre i området på venstre bred af Daugava gik tabt^[2].

1. ^ Baranauskas, Tomas (2006-09-22). "Ar priminsime Europai apie Šiaulių mūšį?". Delfi.lt. Hentet 2007-05-09.
2. ^ Jonas Zinkus; et al., red. (1987). "Saulės mūšis". Tarybų Lietuvos enciklopedija. Vol. 3. Vilnius, Lithuania: Vyriausioji enciklopedijų redakcija. s. 633. {{cite encyclopedia}}: Eksplicit brug af et al. i: |editor= (hjælp)